Har du svært ved at holde styr på de ting, du har med dig på farten? Det kan fx være headsets, din oplader, papirer, kamme, neglefile eller skiftetøj? Så gælder det om at finde måder både i hjemmet og i omverdenen, hvorpå du sikrer dig, at du aldrig glemmer, hvor du har lagt noget, eller at du aldrig glemmer at få det med hjem igen. Idealet er svært at leve op til, men her er et par ting, du kan prøve.

Har du svært ved at holde styr på de ting, du har med dig på farten? Det kan fx være headsets, din oplader, papirer, kamme, neglefile eller skiftetøj? Så gælder det om at finde måder både i hjemmet og i omverdenen, hvorpå du sikrer dig, at du aldrig glemmer, hvor du har lagt noget, eller at du aldrig glemmer at få det med hjem igen. Idealet er svært at leve op til, men her er et par ting, du kan prøve.

Mist ikke dit headset derhjemme

Headsets er i modsætning til simple in-ear-hovedtelefoner ikke noget, du er tilbøjelig til at glemme ude i verden. For når du ikke er ved at høre musik i dine headsets, lader du dem typisk hvile om din nakke. Men hvad med derhjemme – har du en tendens til at forlægge dem et sted her? Problemet kan du måske løse ved at få en headset holder, så dit headset har en fast base i hjemmet at stilles i.

Hold styr på din oplader

Hvad med din oplader? Er du fx ude på studiet, så er det meget fedt at kunne sætte din telefon til opladning under en forelæsning eller på en studiearbejdsplads under gruppearbejde. Men hvis du nu under seancen har trukket din telefon fra opladeren, kan du glemme at få opladeren med hjem.

Løsningen kan være at have en dedikeret opladerlomme i tasken, du mærker på for at se, om du har lagt opladeren i den. Gør det til en vane at føle det samme sted på tasken, når du pakker sammen.

Hav en lille toilettaske til makeupartikler

Godt, hvad så med kamme, neglefile, makeup osv.? Alt dette samler du i en lille toilettaske – og den skal virkelig være lille – som du lægger i din rygsæk. Så skal du ikke til at rode i store taskerum for at hitte ud af, om du har mistet fx en tube læbestift – i hvert fald ikke når du har gjort det til en vane at lægge alt, som du bruger til at shine kroppen op med, i den lille toilettaske øjeblikkeligt efter brug.

Pak skiftetøjet omhyggeligt

Skiftetøj kan være svært at huske at få med, primært fordi det ikke er noget, du altid er obs på, at du behøver have med i tasken. Hvis det ikke regner nu, vil det vel heller ikke gøre det senere, vel? Tricket er at trykke dit skiftetøj godt sammen og lægge det i en lille pose, som du placerer i bunden af din taske. Så kommer posen ikke hele tiden i vejen, og du mister incitament til at ville fjerne den.

Organisér dine ting

Som du måske får indtryk af ved at læse ovenstående, er essensen ved det at huske at få ting med eller ikke at forlægge dem i hjemmet, at du finder en fast plads til dem. Ved at organisere, hvor hvad ligger, så får du langt lettere ved at vide, om du faktisk har husket at få alle tingene med dig eller ej.