Lav den lækreste juice med en slowjuicer

Er du glad for at drikke lækker, hjemmelavet saft? Så skal du måske have dig din helt egen slowjuicer at brygge det med. For sådan bliver det muligt for dig at udnytte alt det bedste fra dine frugter, bær og grønsager til at få de skønneste drikke. Der er flere fordele ved at få næring på denne måde, og så er der også flere fordele ved at fremstille drikkevarerne med netop denne maskine. Læs med her, og bliv klogere på hvorfor.

Få større glæde af alle næringsstoffer

Når der kan siges at være fordele ved at fremstille saftblandinger med en slowjuicer, så er det blandt andet, fordi det er en god måde at udnytte disse fødevarer på. Det gør det nemlig muligt at få glæde af langt flere næringsstoffer.

Hvis du sammenligner med andre apparater, så er der en stor fordel i at bruge en maskine som denne, som presser saften ud langsomt. For på den måde bevares nemlig en større del af de næringsstoffer, som findes i de forskellige bær, frugter og grønsager, du måtte bruge.

Det betyder altså kort fortalt, at du får mest muligt ud af dine læskende drikke.

Udnyt det sidste i køleskabet

Hvis du aldrig har prøvet at fremstille dine egne saftblandinger, så er der måske god grund til at prøve det. Ikke mindst fordi det kan være en god måde at udnytte det sidste, du har i køleskabet på.

Der findes ikke mange frugter, bær eller grønsager, som ikke er velegnede til drikkevarer. Ofte er det bare et spørgsmål om at lave en blanding af både sødt og mindre sødt. Derfor kan du også benytte mange grønsager, du måske normalt ikke ville forbinde med en sød drikkevare som denne.

Du kan bruge alt fra selleri og agurk til appelsin og æble i de lækre blandinger, du laver.