Et spinkelt sofabord kan lette pladsen i rummet
Nogle gange er det svært at forudsige om tingene passer ind på forhånd og man kan derfor med fordel forsøge at rykke de nuværende møbler i det nye hjem, give det et par uger, hvor man mærker efter hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer og ellers bare tage den derfra. Kan du ikke forlige dig med det nye look i dit nye hjem, så er det bare med at få fingrene i målebåndet og måle dine rum op og smutte afsted til din nærmeste møbelforretning for at se om der lige skulle være noget, der passer perfekt ind.
Vil du egentlig gerne spare, og har du en stor kærlighed til din nuværende grå sofa, er der heldigvis også mulighed for at lege lidt med de andre møbler og placeringer i rummene. Gardiner kan være en overraskende faktor i forhold til, hvordan et rum arter sig ud og virker det hele meget trængt kan det være at nogle mere simple gardiner og et mere spinkelt sofabord vil være den lette og mest billige løsning.
Er situationen den, at din kommende stue råder over mindre plads end din nuværende stue, vil det nok betyde en udskiftning af sofaen. Det behøver dog ikke at koste spidsen af en jetjager. Der findes mange flotte møbler i de forskellige genbrugsforretninger, som ikke koster det vilde.
Har du ofte krise midt på dagen og har svært ved at holde dampen oppe helt indtil, du efter reglerne kan lægge dig i seng, så skal du måske tillade dig selv en lille morfar i ny og næ, så du ikke ender med at brænde sammen før tid.
Alt for mange lever i dag i et travlt hamsterhjul, hvor man ikke rigtigt kan stoppe op uden at falde helt ud af hjulet. Hvis vi får muligheden for at falde i staver, er det dog ikke at kimse af for mange kan faktisk holde sig kørende i en hektisk hverdag, hvis de bare tillader sig selv at tage det, vi kalder for en powernap eller en god gammeldags morfar på sofaen.
Du har sikkert en masse undskyldninger for, hvorfor det ikke er noget for dig, men hvis den ene og alene handler om, at du nok ikke vil kunne have rygrad til at stå op igen, når det er tid, så undlad at lægge dig i sengen, men smid dig selv på sofaen i stedet, for her vil din underbevidsthed være helt klar over, at det ikke skal være en blivende søvn.